People pleasing: Når du forlader dig selv uden at vide det

Der findes et mere præcist udtryk for det, der kan ske, når du hele tiden forsøger at gøre andre tilfredse.

Det handler ikke bare om at være for sød eller have svært ved at sige nej.

Det handler om, at du forlader dig selv.

Hver gang du tilsidesætter det, du egentlig har lyst til, for at undgå at skuffe nogen, hver gang du holder din mening tilbage for at bevare den gode stemning, eller bliver i en situation, du helst vil væk fra, vælger du at tage hensyn til et andet menneske på bekostning af dig selv.

Og hvis du gør det ofte nok, kan du til sidst miste fornemmelsen af, hvad du egentlig selv ønsker.

Det lyder måske voldsomt at kalde det at forlade sig selv. Men hvis du igen og igen vælger at ignorere dine egne behov for at tage dig af andres, er det faktisk en ret præcis beskrivelse af, hvad der sker.

Og det svære ved people pleasing er netop, at det sjældent føles som et stort svigt af dig selv, mens det står på. Tværtimod føles det ofte som det mest naturlige i verden.

Du forlader ikke dig selv på én gang

At tilsidesætte sig selv sker sjældent gennem én stor beslutning. Det sker gennem hundredvis af små situationer, der hver især virker så ubetydelige, at du næsten ikke lægger mærke til dem.

• Du bliver spurgt, hvor du har lyst til at spise, og svarer, at det er lige meget, selvom du faktisk har en præference.
• Du griner med på en joke, du ikke synes er sjov, eller nikker til en holdning, du egentlig er uenig i, fordi du ikke gider diskutere.
• Du siger ja til at hjælpe en veninde, selvom du havde glædet dig til en fri eftermiddag, og bruger bagefter køreturen hjem på at irritere dig over, at hun altid spørger dig.

I situationen føles det ikke nødvendigvis, som om du svigter dig selv. Du er bare fleksibel, forstående og nem at være sammen med. Du gør ikke et stort nummer ud af småting, og det er jo heller ikke altid nødvendigt at få sin vilje.

Problemet opstår, når det næsten altid er dig, der giver efter.

For hvis du gennem mange år har vænnet dig til at ignorere dine egne præferencer, kan det efterhånden blive svært at mærke dem. Du bliver spurgt, hvad du har lyst til, og opdager, at du faktisk ikke ved det. Og det er ikke fordi du nødvendigvis er ligeglad – du er bare blevet så vant til at orientere dig efter andre, at du sjældent når at undersøge, hvad du selv mener.

Når du ikke længere ved, hvad du selv vil

Dine behov, holdninger og præferencer bliver tydeligere, når du giver dem opmærksomhed. Hvis du derimod næsten altid tilsidesætter dem, kan du miste vanen med at mærke efter.

Det kan give en mærkelig følelse af tomhed. Andre mennesker virker til at vide, hvad de vil, hvad de mener, og hvad de har lyst til, mens du selv kan bruge lang tid på selv de mindste beslutninger. Når nogen spørger dig, hvad du foretrækker, begynder du måske automatisk at tænke over, hvad de andre ønsker, frem for at lede efter dit eget svar.

Det betyder ikke, at du ikke har en mening eller nogle behov. Men hvis du sjældent giver dig selv lov til at handle på dem, kan det blive svært at skelne mellem det, du faktisk ønsker, og det, du har lært er nemmest for alle andre.

Og det er en af de mere alvorlige konsekvenser af people pleasing. Du kan blive så god til at tilpasse dig mennesker omkring dig, at du efterhånden får svært ved at mærke, hvem du er, når der ikke er nogen at tilpasse dig.

Hvorfor bliver du ved med at tilsidesætte dig selv?

Der er en grund til, at people pleasing kan være så svært at slippe, selvom du godt ved, at det ikke er godt for dig.

Det virker nemlig.

Når du siger ja, slipper du måske for at skuffe din veninde. Når du holder din mening tilbage, undgår du diskussionen. Og når du lader andre bestemme, behøver du ikke risikere, at nogen bliver utilfredse med dit valg.

På kort sigt får du altså noget ud af at tilsidesætte dig selv. Du undgår ubehaget ved at sige fra, og du kan fortsætte med at være den søde, hjælpsomme og forstående, som andre mennesker er vant til.

Prisen viser sig ofte først senere.

Måske begynder du at føle dig bitter over, hvor meget du gør for andre. Måske bliver du træt af altid at være den, der tilpasser sig. Eller måske opdager du, at mennesker omkring dig faktisk ikke kender dine holdninger og ønsker særlig godt, fordi du sjældent giver udtryk for dem.

Det er noget af det paradoksale ved people pleasing.

Du forsøger at beskytte dine relationer ved at gøre dig nem at være sammen med, men samtidig risikerer du at skabe relationer, hvor der ikke rigtig er plads til den, du er.

For hvis andre mennesker kun møder den version af dig, der altid er enig, altid hjælper og aldrig har noget imod noget, får de heller ikke mulighed for at lære dine egentlige ønsker og grænser at kende.

Din krop kan opdage grænsen før dig

Selvom du er blevet vant til at overhøre dine egne behov, kan du nogle gange mærke dem gennem kroppens reaktioner.

• Måske overspiser du, når du siger ja til noget, du ikke har lyst til.
• Måske føler du dig usædvanligt tung og træt efter en dag, hvor du har forsøgt at gøre alle andre tilfredse.
• Eller måske mærker du en stor lettelse, når en aftale bliver aflyst, selvom du aldrig havde indrømmet over for dig selv, at du ikke havde lyst til at tage af sted.

Det er ikke sådan, at kroppen altid fortæller dig, hvad der er rigtigt eller forkert. Spændinger og ubehag kan have mange årsager. Men dine kropslige reaktioner kan være værd at lægge mærke til, især hvis du har svært ved at finde ud af, hvad du selv føler.

Hvis du for eksempel bliver lettet, hver gang en bestemt aftale bliver aflyst, kan du undersøge, hvad det handler om.

Har du egentlig lyst til at være med? Er du træt? Eller siger du ja, fordi du føler, at du burde?

På den måde kan kroppen blive en hjælp til at opdage nogle af de behov, du måske har vænnet dig til at ignorere.

Sådan begynder du at finde tilbage til dig selv

Hvis du har brugt mange år på at tilsidesætte dig selv, behøver du ikke begynde med de største beslutninger i dit liv. Tværtimod kan det være lettere at starte med de små situationer, hvor der ikke er særlig meget på spil.

Næste gang nogen spørger, hvor du har lyst til at spise, så prøv at mærke efter, før du svarer. Hvis du faktisk har en præference, så sig den højt. Det kan være så enkelt som: “Jeg kunne egentlig godt tænke mig italiensk.”

Det virker måske ubetydeligt, men det er netop den slags situationer, hvor du kan begynde at øve dig i at give dine egne ønsker plads. Du opdager en præference, tager den alvorligt og giver udtryk for den, uden først at undersøge, om alle andre er enige.

Du kan også begynde at stille dig selv et enkelt spørgsmål flere gange i løbet af dagen: Hvad har jeg egentlig lyst til lige nu?

Ikke hvad du burde have lyst til, eller hvad der ville være mest praktisk for alle andre. Men hvad du selv har lyst til.

Måske er svaret, at du gerne vil gå en tur, være alene en halv time eller lade telefonen ringe uden at tage den. Måske ved du det ikke med det samme, og det er også okay.

Pointen er, at du begynder at give dig selv den opmærksomhed, du ellers så automatisk giver til andre.

Efterhånden kan du også begynde at øve dig i at stå ved dine præferencer, når andre ønsker noget andet. Hvis din partner gerne vil se én film, og du helst vil se en anden, behøver du ikke automatisk give efter.

Du kan godt sige: “Jeg ved godt, at du helst vil se den, men jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig, at vi valgte min i aften. Så kan vi tage din næste gang.”

Det handler ikke om, at du altid skal have din vilje. Det handler om, at dine ønsker også skal have en plads i relationen.

Du bliver ikke egoistisk af at tage hensyn til dig selv

En af de ting, der ofte gør det svært at ændre et people pleasing-mønster, er frygten for at blive egoistisk.

Hvis du er vant til at sætte andre først, kan det føles forkert pludselig at begynde at tage hensyn til dig selv. Måske får du dårlig samvittighed, når du siger nej, eller bliver bekymret for, om andre vil synes, du har forandret dig.

Men der er stor forskel på at være egoistisk og på at give sine egne behov den samme betydning som andres.

At være egoistisk handler om at tilsidesætte andre menneskers behov uden rimeligt hensyn. At sætte sunde grænser handler derimod om at anerkende, at dine egne behov også er vigtige, og at du ikke altid behøver give afkald på dem for at gøre andre tilfredse.

Når du begynder at stå mere ved dig selv, kan dine relationer også ændre sig. Nogle mennesker vil måske blive overraskede over, at du ikke længere automatisk siger ja, mens andre vil sætte pris på, at du bliver tydeligere omkring, hvad du ønsker.

Og måske vil du opdage, at det faktisk bliver lettere at være tæt på andre, når du ikke hele tiden skal forsøge at være den version af dig selv, som du tror, de helst vil have.

For målet er ikke at holde op med at tage hensyn til andre mennesker. Det er at lære at gøre det uden hele tiden at tilsidesætte dig selv.