Bitterhed: People pleaserens skjulte pris

Du har sagt ja igen.

Egentlig havde du ikke lyst, men det virkede nemmere at hjælpe end at skulle forklare, hvorfor du ikke kunne.

Og nu står du så og gør det, du har lovet, mens irritationen vokser inde i dig.

Du er irriteret over, at de spurgte. Over at de ikke selv kunne regne ud, at du havde rigeligt at se til. Og over at du endnu en gang er den, der stiller op, når der er brug for hjælp.

Inde i hovedet begynder du at gennemgå alle de gange, du har gjort noget for andre, uden at de har gjort det samme for dig.

Du husker fødselsdagene, du arrangerede, tjenesterne, du sagde ja til, og de aftaler, du ændrede for at få det hele til at hænge sammen. Og jo længere du tænker over det, desto mere uretfærdigt føles det.

Det, du mærker, er bitterhed.

Og hvis du har et stærkt people pleasing-mønster, kan det være en følelse, du kender rigtig godt, selvom du sjældent taler om den.

For bitterhed opstår ikke nødvendigvis efter én stor konflikt. Den kan vokse frem gennem hundredvis af små situationer, hvor du tilsidesætter dine egne behov for at gøre andre tilfredse. Og det paradoksale er, at du kan ende med at blive vred på netop de mennesker, du har gjort så meget for at bevare en god relation til.

Læs også: Derfor bliver du vred, når du aldrig siger fra

Bitterhed kan være et tegn på en grænse, du ikke har sat

En af de mere ubehagelige erkendelser ved people pleasing er, at noget af den bitterhed, du føler over for andre, kan hænge sammen med de grænser, du ikke selv har fået sat.

Du er vred på din veninde, fordi hun altid beder dig om hjælp, men du siger næsten altid ja.
Du er træt af, at familien forventer, at du holder jul, men du tilbyder at gøre det år efter år.
Du føler dig udnyttet af din kollega, fordi hun lægger opgaver over på dit bord, men du fortæller hende aldrig, at du ikke har tid.

I alle tre situationer kan der være en betydelig afstand mellem det, du giver udtryk for, og det, du egentlig ønsker. Den anden oplever, at du gerne vil hjælpe, mens du selv oplever, at du bliver bedt om mere og mere.

Det betyder selvfølgelig ikke, at andre mennesker aldrig kan være krævende, urimelige eller udnytte din hjælpsomhed. Men hvis du konsekvent siger ja, når du mener nej, kan du komme til at skabe forventninger, som du efterhånden bliver vred over at skulle leve op til.

Det kan være svært at erkende, fordi det betyder, at løsningen ikke nødvendigvis er at få andre til at holde op med at spørge.

Nogle gange er løsningen, at du begynder at svare anderledes.

Læs også: Hvorfor har jeg så svært ved at sige nej?

Derfor kan people pleasing føre til bitterhed

Når du har svært ved at sige nej, kommer du let til at påtage dig mere, end du egentlig har lyst til.

Det sker sjældent på én gang. Det sker lidt efter lidt, når du siger ja til en ekstra opgave, ændrer dine planer for at hjælpe en ven eller endnu en gang tager ansvaret for noget, som andre lige så godt kunne have gjort.

Hver enkelt situation virker måske overkommelig, og derfor fortæller du dig selv, at det ikke er noget at blive irriteret over. Men hvis du gentagne gange tilsidesætter dine egne behov, kan der begynde at opstå en følelse af uretfærdighed. Du oplever, at du giver mere, end du får, og at andre mennesker har langt nemmere ved at tage hensyn til sig selv, end du har.

Samtidig kan det være svært at fortælle dem, hvordan du har det. For hvis du siger højt, at du er træt af altid at hjælpe, risikerer du den konflikt eller skuffelse, du forsøgte at undgå ved at sige ja i første omgang.

Så du fortsætter med at hjælpe, mens irritationen vokser.

Det er her, people pleasing kan begynde at skade de relationer, det egentlig skulle beskytte.

Du siger ja for at bevare den gode stemning, men bliver efterhånden mindre glad for de mennesker, du hjælper. Måske begynder du at trække dig, blive kort for hovedet eller irritere dig over ting, du tidligere ville have ladet passere.

Den konflikt, du undgik ved ikke at sige fra, er med andre ord ikke nødvendigvis forsvundet. Den har bare fået en anden form.

Når bitterheden kommer ud på andre måder

Bitterhed er ikke altid noget, du giver direkte udtryk for. Tværtimod kan den vise sig på ret diskrete måder, især hvis du er vant til at undgå konflikter.

• Du siger ja til at hjælpe, men sukker højlydt, mens du gør det, i håbet om at den anden opdager, hvor meget du har at se til.
• Du kommer med små bemærkninger om, hvor meget du altid stiller op, eller minder pludselig din veninde om den gang, du kørte hende til lufthavnen for seks måneder siden.
• Måske begynder du også at trække dig fra bestemte mennesker, svare kortere på deres beskeder eller finde undskyldninger for ikke at ses.

Det fælles for de reaktioner er, at du forsøger at vise din utilfredshed uden at skulle sige direkte, hvad du er utilfreds med.

Problemet er, at det efterlader den anden med meget lidt at forholde sig til. Hun kan mærke, at noget er galt, men ved måske ikke hvad. Og hvis hun spørger, svarer du muligvis, at der ikke er noget, fordi det stadig føles ubehageligt at fortælle sandheden.

På den måde kan bitterhed skabe afstand i en relation, selvom ingen af jer egentlig ønsker det.

De mennesker, du har sværest ved at sige nej til, kan være dem, du bliver mest bitter på

Prøv at tænke på de mennesker, du oftest føler dig irriteret på.

Ikke dem, du har haft en konkret konflikt med, men dem, der giver dig en følelse af modvilje, allerede inden de har bedt dig om noget.

Det kan være din svigermor, som du altid føler dig forpligtet til at besøge. Din nabo, der ofte har brug for at tale om sine problemer. Eller din søster, som du næsten automatisk hjælper, selvom du har travlt.

Fælles for dem kan være, at du har svært ved at sige nej til netop dem.

Og det er værd at lægge mærke til, fordi bitterheden ikke nødvendigvis handler om, hvor meget de kræver. Den kan også handle om, hvor lidt plads du giver dig selv til at vælge.

Hvis du uden problemer kan sige nej til én veninde, bliver hendes forespørgsler sjældent et stort problem. Du hjælper, når du har lyst, og afslår, når du ikke har. Men hvis du føler, at du altid skal sige ja til en anden, kan selv en lille forespørgsel vække irritation, fordi du allerede ved, at du får svært ved at afslå.

Efterhånden kan du komme til at forbinde personen med følelsen af at skulle tilsidesætte dig selv, selvom hun måske ikke aner, at det er sådan, du oplever relationen.

Brug bitterheden til at opdage dine grænser

I stedet for at skamme dig over din bitterhed eller forsøge at få den til at forsvinde, kan du begynde at bruge den som information. For selvom bitterhed ikke automatisk fortæller dig, hvem der har ret eller uret, kan den hjælpe dig med at opdage situationer, hvor noget ikke fungerer for dig.

Næste gang du mærker irritationen over et menneske, du har gjort meget for, kan du stille dig selv tre spørgsmål:

1. Hvad har jeg sagt ja til, som jeg egentlig ikke havde lyst til?

Prøv at finde den konkrete situation frem for at gennemgå alt det, personen nogensinde har gjort. Måske sagde du ja til at passe børn, selvom du havde brug for en friweekend. Måske tilbød du at arrangere familiefesten, selvom du ikke havde overskuddet.

2. Hvilken grænse kunne jeg have sat?

Overvej, hvad du kunne have sagt eller gjort anderledes. Det kan være et nej, en tydelig forventningsafstemning eller en besked om, hvor meget du har mulighed for at hjælpe.

3. Er det noget, der sker igen og igen?

Hvis du gentagne gange bliver bitter over det samme, er det værd at undersøge, om der er en forventning eller en aftale i relationen, som skal ændres. For hvis du fortsætter med at gøre det samme, er der en god chance for, at irritationen også fortsætter.

Pointen er ikke at bruge spørgsmålene til at placere skylden hos dig selv. Det er at finde ud af, hvor du faktisk har mulighed for at gøre noget anderledes.

Sådan stopper du med at sige ja, når du egentlig mener nej

Hvis du kan genkende mønsteret, er der to ting, du kan begynde at arbejde med.

1. Den ene er at undgå nye situationer, hvor du siger ja imod din egen vilje.
2. Den anden er at ændre de forventninger, der allerede er opstået i dine relationer.

Det første kan begynde med noget så enkelt som at give dig selv tænketid. Hvis du har en tendens til automatisk at sige ja, når nogen beder om hjælp, kan du øve dig i at svare: “Jeg skal lige se, om jeg kan få det til at passe. Jeg vender tilbage.”

Det giver dig mulighed for at mærke efter, om du faktisk har lyst og overskud, før du forpligter dig til noget. Og hvis svaret er nej, kan du sige det uden at skulle opfinde en lang forklaring.

Det andet kræver nogle gange, at du tager en samtale med de mennesker, du allerede har vænnet til, at du altid stiller op.

Du kan for eksempel sige: “Jeg har lagt mærke til, at jeg ofte siger ja til at hjælpe, selvom jeg egentlig ikke har overskud. Det vil jeg gerne blive bedre til at mærke efter omkring, så fremover kommer jeg nok til at sige nej lidt oftere.”

Det er ikke nødvendigt at gennemgå alle de gange, hvor du har følt dig presset, eller fortælle den anden, hvor bitter du er blevet. Du kan godt ændre en aftale eller en forventning uden at gøre fortiden til en konflikt.

Og det er værd at huske, at andre mennesker godt kan blive overraskede, når du begynder at sætte grænser, især hvis de er vant til, at du altid siger ja. Deres overraskelse betyder ikke nødvendigvis, at du gør noget forkert.

Se også: Sådan håndterer du den dårlige samvittighed

Bitterhed kan også handle om, hvor meget plads du giver dig selv

Under bitterheden kan der ligge en forestilling om, at andre menneskers behov er vigtigere end dine egne. At deres tid skal respekteres, mens din egen er mere fleksibel. At deres skuffelse skal undgås, mens du godt kan leve med at være utilfreds.

Hvis du har det sådan, kan det føles helt naturligt at tilsidesætte dig selv. Du opdager måske først, hvor meget du egentlig har givet afkald på, når irritationen begynder at melde sig.

Og det er netop derfor, bitterhed kan være værd at lytte til.

Ikke fordi følelsen altid har ret, eller fordi du skal konfrontere alle de mennesker, du er blevet irriteret på. Men fordi den kan fortælle dig, at der er en forskel mellem den måde, du gerne vil være der for andre på, og den måde, du faktisk gør det på.

Du behøver ikke holde op med at være hjælpsom, omsorgsfuld eller generøs. Men der er forskel på at hjælpe, fordi du gerne vil, og at hjælpe, fordi du ikke føler, du kan tillade dig at lade være.

Og jo bedre du bliver til at kende den forskel, desto mindre risikerer du at blive bitter over alt det, du selv har sagt ja til.