Kan people pleasing give fysiske symptomer?

Du vågner med ømhed i kæben, fordi du har bidt tænderne sammen hele natten. Dine skuldre er konstant spændte, og uanset hvor meget du strækker dem ud, går der ikke længe, før spændingerne er tilbage. Din mave reagerer, når du er presset. Og du er træt på den dér måde, hvor en god nats søvn ikke rigtig gør nogen forskel.

Måske har du aldrig tænkt på de ting som noget, der hænger sammen.

Kæben er én ting. Nakken noget andet. Maven har altid været lidt følsom. Og trætheden skyldes sikkert bare, at du har meget at se til.

Men kroppen arbejder ikke i så adskilte kasser.

For hvis du gennem mange år har været vant til at holde øje med andre menneskers humør, undgå konflikter, sige ja, når du mener nej, og tilsidesætte dine egne behov for at holde andre tilfredse, kræver det noget af dit system.

People pleasing foregår nemlig ikke kun oppe i hovedet.

Det foregår også i kroppen.

Din krop reagerer på det, du prøver at glatte ud

Når du oplever noget som stressende eller truende, reagerer dit nervesystem automatisk. Musklerne spændes, pulsen kan stige, vejrtrækningen ændres, og fordøjelsen kan blive påvirket.

Det er sådan, kroppen er designet.

En belastning opstår. Kroppen reagerer. Belastningen forsvinder. Kroppen falder til ro igen.

Men for en people pleaser er belastningen ikke nødvendigvis en dramatisk begivenhed. Den kan være langt mere hverdagsagtig.

Din chef spørger, om du kan tage endnu en opgave, selvom du allerede har for meget. Din mor bliver stille, da du fortæller, at I ikke kommer på søndag. Din veninde svarer bare “okay” på den besked, du brugte 20 minutter på at formulere.

Små situationer. Men hvis du er vant til at føle ansvar for andre menneskers reaktioner, kan de sætte gang i en hel kæde.

Er hun sur?
Skulle jeg have sagt det anderledes?
Burde jeg bare have sagt ja?

Og mens hovedet forsøger at finde en løsning, er kroppen allerede gået på arbejde.

Læs også: Derfor bliver du vred, når du aldrig siger fra

Du kan være anspændt uden at føle dig stresset

Det er måske det mest interessante ved people pleasing.

Du behøver ikke gå rundt og føle dig voldsomt stresset.

Tværtimod kan du være den, der ser ud til at have styr på det hele. Du møder op. Får tingene gjort. Hjælper kollegaen. Husker fødselsdagene. Sørger for, at alle andre har det godt.

Men under overfladen foregår der et konstant arbejde.

Du registrerer tonefald. Ansigtsudtryk. Pauser. Stemninger.

Du opdager hurtigt, hvis nogen bliver stille eller svarer lidt anderledes end normalt. Og næsten uden at tænke over det begynder du at tilpasse dig.

Skal du sige noget?
Forklare dig?
Gøre stemningen god igen?

For andre er der måske ikke sket noget særligt. For dit system er der allerede en opgave, der skal løses.

Og det arbejde koster energi.

Læs også: Sådan kan people pleasing gøre dig handlingslammet

Når kæben, nakken og skuldrene tager over

Stress sætter sig ofte i musklerne.

For nogle er det kæben. Du opdager måske først, hvor meget du spænder, når tandlægen fortæller dig, at du skærer tænder. For andre er det nakken eller skuldrene, der aldrig rigtig kommer ned.

Du kan strække ud. Få massage. Rulle skuldrene tilbage og minde dig selv om at slappe af.

Og det kan hjælpe.

Men hvis kroppen bagefter vender tilbage til den samme belastning, vender spændingen ofte med tilbage.

For måske er problemet ikke kun, at dine skuldre er spændte. Måske er de spændte, fordi du bruger en stor del af dagen på at være klar til at reagere på alle andre.

Læs også: Vil du lære at sige nej? Her er 7 måder at stå ved det bagefter

Maven er med i samtalen

Maven reagerer ofte hurtigt på stress. Du kender måske følelsen før en svær samtale. Uroen. Kvalmen.

Det skyldes blandt andet den tætte forbindelse mellem hjernen og fordøjelsessystemet. Når kroppen registrerer stress, kan fordøjelsen derfor også blive påvirket.

Det betyder selvfølgelig ikke, at maveproblemer skyldes people pleasing. Vedvarende eller nye symptomer skal du altid tage alvorligt og få undersøgt.

Men der kan være noget interessant i timingen.

Hvis din mave igen og igen reagerer, når du skal sige fra, tage en konflikt eller risikere at skuffe nogen, er det værd at lægge mærke til.

Din mund siger måske: Det er helt fint.

Kroppen er ikke nødvendigvis enig.

Og så er der trætheden

People pleasing ser ofte ret uskyldigt ud udefra – men indefra er der meget overarbejde.

Du skal ikke bare finde ud af, hvad du selv vil. Du skal samtidig beregne, hvordan dit valg påvirker alle andre.

• Kan jeg sige nej?
• Hvordan siger jeg det pænt?
• Bliver hun ked af det?
• Hvad hvis han bliver sur?
• Skal jeg forklare hvorfor?
• Var forklaringen god nok?
• Burde jeg skrive igen?

Det er mange beregninger for et enkelt nej. Og de stopper ikke nødvendigvis, når samtalen slutter.

Du kan sige nej klokken 14 og stadig diskutere beslutningen med dig selv klokken 22.

Det er en af de mindre synlige omkostninger ved people pleasing. Situationen er slut, men dit system arbejder stadig på den.

Din krop kan reagere, før du selv opdager din grænse

Når du har været vant til at tilsidesætte dine egne behov længe, bliver det ikke nødvendigvis ved med at føles som tilsidesættelse.

Det bliver bare normalt.

Du tænker ikke: Jeg har ikke lyst til det her.
Du siger: Det er fint.

Du tænker ikke: Jeg har brug for en pause.
Du siger: Jeg kan godt lige.

Du tænker ikke: Det her menneske kræver virkelig meget af mig.
Du kommer bare hjem og er fuldstændig drænet.

Og derfor kan kroppen nogle gange reagere, før du selv har fået sat ord på, hvad der foregår.

Det betyder ikke, at hver hovedpine er en grænse, du burde have sat, eller at ondt i maven altid betyder nej.

Kroppen er ikke en facitliste. Men den giver dig information.

Det kan faktisk føles værre, når du begynder at sige fra

Her kommer den del, der overrasker mange.

Når du begynder at sætte grænser, falder kroppen ikke nødvendigvis til ro med det samme.

Den kan gøre det modsatte.

Du siger nej, og hjertet banker. Du lader være med at forklare dig, og du får lyst til at sende en ekstra besked. Den anden bliver skuffet, og hele kroppen får lyst til at trække dit nej tilbage og gøre situationen god igen.

Det er nemt at tolke den reaktion som et tegn på, at du har gjort noget forkert.

Men hvis du gennem mange år har skabt tryghed ved at tilpasse dig, kan det ganske enkelt føles utrygt at lade være.

Ikke fordi grænsen er forkert, men fordi den er ny.

Og det er en vigtig forskel.

Læs også: People pleasing: Når du forlader dig selv uden at vide det

Du kan ikke altid berolige dig ud af et liv uden grænser

Åndedrætsøvelser kan hjælpe. Motion kan hjælpe. Massage, søvn og pauser kan hjælpe.

Men der er en grænse for, hvor meget du kan få kroppen til at slappe af, hvis du samtidig bliver ved med at tilsidesætte dig selv.

Hvis du siger ja til for meget, kan en del af løsningen være at sige nej noget oftere.

Hvis du bruger timer på at analysere andres reaktioner, kan en del af løsningen være at øve dig i at lade deres reaktioner være deres.

Og hvis du konstant forsøger at forhindre andre i at blive skuffede, kan en del af løsningen være at opdage, at et andet menneskes skuffelse ikke er en katastrofe, du skal forhindre.

For grænsesætning handler ikke kun om at få et nej ud af munden.

Det handler også om det, der sker bagefter.

At lade dit nej stå uden fem forklaringer. At lade et andet menneske være skuffet uden straks at forsøge at ændre deres følelse. Og at kunne mærke uroen i kroppen uden automatisk at bruge den som bevis på, at du burde have sagt ja.

For nogle gange har kroppen ikke brug for endnu en øvelse i at slappe af.

Den har brug for, at du holder op med at sige ja til det, der holder den på arbejde.