Sådan kan people pleasing gøre dig handlingslammet

Du sidder på en restaurant og kigger på menukortet, men kan ikke beslutte dig.

Ikke fordi der ikke er noget, du har lyst til, men fordi der foregår en hel beregning inde i hovedet på dig samtidig.

Hvad bestiller de andre?
Er det mærkeligt, hvis du tager den dyreste ret?
Hvad nu hvis din veninde foreslog restauranten, og du vælger noget, du bagefter ikke kan lide?

Da tjeneren kommer hen til bordet, ender du med at bestille det samme som en af de andre.

Det ville ikke være noget særligt, hvis det kun handlede om aftensmad. Men den samme tvivl kan dukke op, når beslutningerne bliver større.

Skal du sige ja til jobbet?
Skal I flytte?
Skal du tage med på ferien?
Skal du blive i relationen?

Du undersøger mulighederne, laver lister og spørger mennesker omkring dig, hvad de ville gøre, men mærkeligt nok bliver du ikke mere sikker, jo mere information du samler.

Tværtimod kan beslutningen begynde at føles tungere, fordi du nu ikke kun skal forholde dig til, hvad du selv vil, men også til alle de svar, du har fået.

Hvis du er people pleaser, betyder det ikke nødvendigvis, at du er dårlig til at træffe beslutninger. Problemet kan være, at du er blevet rigtig god til noget andet: at mærke, hvad andre mennesker vil, og indrette dig efter det.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke har en præference. Du er bare blevet så vant til at lede efter svaret hos andre, at dit eget kan være svært at høre.

Hvorfor people pleasing kan gøre beslutninger så svære

Mange råd om beslutningsproblemer tager udgangspunkt i, at vi har for mange muligheder. Vi bliver overvældede, analyserer for længe og ender med ikke at vælge noget. Men for en people pleaser kan der ligge noget andet under tvivlen.

At træffe en beslutning er nemlig også at tage stilling.

Når du vælger, fortæller du samtidig noget om, hvad du foretrækker, hvad der er vigtigt for dig, og nogle gange også hvad du ikke vil. Hvis du gennem mange år har været vant til at skabe ro ved at være fleksibel, forstående og nem at være sammen med, kan det føles overraskende ubehageligt.

Samtidig er du måske blevet rigtig god til at aflæse andre mennesker. Du ved, hvem der helst vil spise italiensk, hvem der bliver skuffet, hvis du ikke kommer med, og hvad din partner sandsynligvis vil mene om jobbet, før du overhovedet har fortalt om det. Det kan være en rigtig god social evne, men problemet opstår, hvis du scanner efter alle andres ønsker, før du når at registrere dit eget.

Så længe du ikke har besluttet dig, er alle muligheder stadig åbne. Du har endnu ikke valgt noget, din partner kan være uenig i, sagt nej til den ferie, din veninde glæder sig til, eller taget jobbet, dine forældre synes er en dårlig idé. Tvivlen føles frustrerende, men den udsætter samtidig det øjeblik, hvor du skal stå ved et valg, som et andet menneske måske ikke bryder sig om.

Når et forkert valg også betyder, at nogen kan blive skuffede

For en people pleaser handler frygten for at vælge forkert sjældent kun om selve konsekvensen af valget. Der kan også ligge en anden risiko i det: at nogen bliver skuffede.

Og her kan to meget forskellige ting nemt komme til at flyde sammen. At gøre et andet menneske ondt er én ting. At træffe et valg, som et andet menneske havde håbet ville være anderledes, er noget andet.

Din veninde kan blive skuffet over, at du ikke tager med på weekendturen. Din mor kan ønske, at du havde valgt et andet arbejde. Din partner kan være ked af, at du ikke vil det samme som ham. Deres følelser kan være helt reelle, uden at det betyder, at dit valg er forkert.

Hvis du er vant til at føle ansvar for andre menneskers reaktioner, kan deres skuffelse imidlertid hurtigt komme til at fungere som et argument imod beslutningen. Du mærker ikke bare: Hun er skuffet. Du mærker: Så burde jeg måske vælge anderledes.

Det er også her, fawn-responsen kan være relevant.

Cleveland Clinic beskriver fawn som en stressreaktion, hvor man forsøger at formilde eller skabe forbindelse til det, man oplever som en trussel, blandt andet gennem people pleasing. Det betyder ikke, at alle people pleasere befinder sig i en stressrespons, men mekanismen kan være relevant, hvis du meget automatisk orienterer dig mod den andens tilfredshed, når der opstår uenighed.

For hvis din automatiske strategi er at skabe ro ved at holde andre tilfredse, kan et valg, som nogen er uenige i, hurtigt føles som noget, der skal repareres. Og så ender du med at lede efter den ene beslutning, som ingen bliver skuffede over.

Den findes ikke altid.

Start med de beslutninger, der næsten er ligegyldige

Hvis du har vænnet dig til at orientere dig mod andre, behøver du ikke begynde med de største beslutninger i dit liv. Faktisk er de små beslutninger et langt bedre sted at øve sig, netop fordi konsekvenserne er så begrænsede.

Bestil først på restauranten, så du ikke når at høre, hvad alle andre vælger. Vælg filmen, når nogen spørger. Foreslå selv caféen. Når nogen siger “hvad har du lyst til?”, så prøv at svare, før du når at lave den sædvanlige mentale rundspørge.

Det lyder næsten for småt til at gøre en forskel, men det er selve færdigheden, du træner: at opdage en præference og handle på den uden først at undersøge, om den passer til alle andre.

Hvis du ikke kan mærke, hvad du vil, kan du også prøve at fjerne publikum et øjeblik. Forestil dig, at ingen nogensinde fik at vide, hvad du valgte. Ingen ville kommentere på det, blive skuffede eller bede dig forklare dig.

Hvad ville du så vælge?

Det er ikke en magisk test, og dit første svar er ikke nødvendigvis altid det rigtige.

Men spørgsmålet kan hjælpe dig med at opdage, hvor stor en del af din tvivl der handler om selve beslutningen, og hvor meget der handler om den reaktion, du forestiller dig bagefter.

Du må gerne træffe en beslutning, mens nogen er skuffede

Det bliver sværere, når den person, der ønsker noget andet, står lige foran dig. Din partner vil bo i en anden by. Din mor synes, du burde beholde jobbet. Din veninde havde regnet med, at du kom med.

Her er opgaven ikke at finde de perfekte ord, der får den anden til ikke at være skuffet. Opgaven er at kunne rumme, at to ting godt kan være sande samtidig: Den anden må gerne ønske noget andet, og du må stadig vælge det, der er rigtigt for dig.

Du kan derfor godt sige: “Jeg kan godt forstå, at du havde håbet på noget andet. Jeg har stadig besluttet, at det er det her, jeg vil.”

Det kan være svært for en people pleaser, fordi du anerkender den andens følelse uden bagefter at påtage dig opgaven med at fjerne den. Hvis enhver grimasse, stilhed eller skuffelse får dig til at genåbne beslutningen, bliver andre menneskers reaktioner i praksis en del af dit beslutningssystem.

De har måske ikke vetoret på papiret, men de får det alligevel.

Det er derfor værd at lægge mærke til, hvad der sker, efter du har besluttet dig. Måske føler du dig først lettet, men begynder at tvivle igen, så snart du fortæller andre om valget. Du googler lidt mere, spørger én person mere eller begynder at overveje alternativerne igen.

Nogle gange har du selvfølgelig fået nye oplysninger, som gør det fornuftigt at genoverveje beslutningen. Men andre gange er der ikke kommet ny information. Der er bare kommet ubehag.

Det er ikke det samme.

Se også: Sådan håndterer du den dårlige samvittighed

Ikke at beslutte sig er også et valg

Det kan føles mere sikkert at vente. Du har ikke valgt forkert endnu, og ingen kan være utilfredse med en beslutning, du ikke har truffet.

Men tiden står ikke stille, mens du tænker. Jobtilbuddet udløber. Lejligheden bliver solgt. Ferien bliver dyrere. Du bliver endnu et år i det arbejde, du egentlig gerne ville væk fra, eller bliver i en relation, du hverken har valgt helhjertet til eller fra.

Det betyder ikke, at store beslutninger skal træffes hurtigt. Når det handler om dit arbejde, dit hjem, din økonomi, dit parforhold eller dit helbred, skal du naturligvis undersøge mulighederne og tænke dig om. Men her kan det hjælpe at skille to spørgsmål ad:

Hvad mener jeg selv er det rigtige valg?

Og hvordan håndterer jeg de mennesker, der måske ikke kan lide mit valg?

Det andet spørgsmål er relevant, men det behøver ikke komme først.

Find først ud af, hvad du selv ønsker og mener. Derefter kan du forholde dig til konsekvenserne, tage hensyn og tale med de mennesker, der bliver berørt. Det er noget andet end at lade deres forventede reaktion træffe beslutningen på forhånd.

For ikke at beslutte sig er heller ikke en neutral position. Ofte betyder det bare, at du ender med den løsning, der sker af sig selv.

Du har ikke mistet evnen til at vide, hvad du vil

Hvis du ofte har svært ved at beslutte dig, kan det være fristende at konkludere, at du bare er et ubeslutsomt menneske. Men hvis du samtidig har et stærkt people pleasing-mønster, er det værd at undersøge, om problemet faktisk er noget andet.

Måske mangler du ikke evnen til at vælge.

Måske har du bare brugt så mange år på at tage alle andres ønsker med ind i beslutningen, at dit eget er blevet svært at høre.

Vejen tilbage handler derfor ikke nødvendigvis om at blive bedre til at analysere. Den kan lige så meget handle om at begynde at spørge dig selv først, øve dig på de små valg og opdage, at andre menneskers skuffelse ikke automatisk betyder, at du har valgt forkert.

Du må gerne tage hensyn til andre mennesker.

De behøver bare ikke have stemmeret i alle dine beslutninger.