People pleasing: Hvad er det – og hvordan stopper du?
People pleasing betyder, at du i høj grad tilpasser dig andre menneskers behov, ønsker og forventninger – på bekostning af dine egne.
Det kan for eksempel være, at du oftest siger ja, selvom du har lyst til at sige nej.
At du undgår at være uenig, fordi du ikke vil skabe konflikt.
At du gør mere for andre, end du egentlig har overskud til.
Eller at du hurtigt tilpasser dig, hvis du mærker, at nogen er skuffede eller utilfredse med dig.
Det er vigtigt at slå én ting fast:
People pleasing er ikke det samme som at være omsorgsfuld.
Du kan sagtens være et menneske, der tager hensyn, hjælper andre og går på kompromis, uden at være people pleaser.
Forskellen ligger i, hvorfor du gør det.
Lad os tage et eksempel
Din veninde spørger, om du vil hjælpe hende med at flytte på lørdag.
Du har haft en lang uge og havde egentlig brug for en weekend uden planer. Dit første svar indeni er:
Nej. Det har jeg virkelig ikke overskud til.
Men så kommer resten:
Hun har også hjulpet mig før.
Jeg kan ikke være bekendt at afvise hende.
Hun bliver så skuffet over mig.
Jeg er en dårlig veninde.
Så du skriver:
“Ja, selvfølgelig ❤️”
Og bagefter bliver du irriteret.
Både på hende, fordi hun spurgte. Og på dig selv, fordi du endnu en gang sagde ja til noget, du egentlig ikke havde lyst til.
Det er et klassisk eksempel på people pleasing.
Problemet er ikke, at du tænker på andre før dig selv og hjælper din veninde. Det må du selvfølgelig gerne.
Problemet er, at du ikke rigtig oplevede, at nej var en mulighed.
For det var ikke lysten til at hjælpe, der fik dig til at sige ja.
Det var ubehaget ved at sige nej.
Når du gør dette igen og igen – sætter dig selv til side for andre og mærker uro indeni over det – så er det tegn på et people pleasing-mønster.
People pleasing er ikke det samme som at være sød og hjælpsom
Det er vigtigt at skelne mellem de to.
For selvfølgelig skal vi tage hensyn til hinanden. Vi skal hjælpe vores venner. Gå på kompromis med vores partner. Og gøre noget for andre, som vi ikke selv får noget ud af.
Det er en del af at have relationer og være et godt menneske.
People pleasing handler om noget andet.
Det handler om, at du tilsidesætter dig selv for at få andres accept.
Det er derfor, du godt kan være et meget omsorgsfuldt menneske uden at være people pleaser.
Forskellen ligger i, om du oplever, at du har et valg.
Jeg hjælper dig, fordi jeg gerne vil.
er noget andet end:
Jeg hjælper dig, fordi jeg ikke tør lade være.
Læs også: Lær at sætte grænser – uden dårlig samvittighed
Hvorfor bliver man en people pleaser?
Der findes ikke én bestemt årsag til people pleasing.
Men for mange starter det tidligt i livet.
Ifølge den canadiske læge og forfatter Gabor Maté hænger people pleasing ofte sammen med en konflikt mellem vores behov for tilknytning og vores behov for at være autentiske.
Som børn er vi afhængige af kontakten til vores mor og far. Hvis vi oplever, at det skaber vrede, afstand eller afvisning, når vi viser vores egne følelser, behov eller grænser, lærer vi derfor at tilpasse os. Vi undertrykker det, vi selv føler og har brug for, for at bevare relationen.
Det er sådan, people pleasing kan blive en strategi:
Hvis jeg sørger for, at de andre er glade, er jeg tryg og hører til.
- Måske blev din mor ked af det, når du sagde hende imod.
- Måske blev der dårlig stemning derhjemme, når nogen var uenige.
- Måske fik du meget ros for at være “nem” eller “hjælpsom”.
- Eller måske lærte du bare tidligt, at der var mere ro, når du ikke fyldte for meget.
Så tilpassede du dig.
Og det giver faktisk rigtig god mening.
For som barn kan du ikke bare tænke:
De må selv tage ansvar for deres følelser.
Du var afhængig af relationen.
Problemet er, at den strategi kan følge med ind i voksenlivet. Så selvom du ikke længere er afhængig af andre på samme måde, kan det stadig føles utrygt at sige nej, være uenig eller skuffe nogen.
Derfor sker det her:
Din veninde bliver kort for hovedet.
Din partner bliver irriteret.
Din mor lyder skuffet.
Og straks kommer trangen:
Jeg skal have gjort det her godt igen, ellers….
Det er dér, people pleasing bliver problematisk.
Hvad er problemet med people pleasing?
På kort sigt kan people pleasing virke som en god strategi.
Du undgår konflikten. Den anden bliver glad. Stemningen er god. Og du slipper for ubehaget ved at sige nej eller sige fra.
Men hvis people pleasing bliver din måde at være i relationer på, kan det betyde, at du lever med en konstant undertrykkelse af dig selv.
For hver gang du mærker et nej, men siger ja, tilsidesætter du dig selv.
Hver gang du bliver vred, men ikke tør vise det, undertrykker du dine følelser.
Og hver gang du bliver bange for, at nogen er utilfredse med dig, er du på overarbejde.
Det kan holde kroppen i vedvarende stress.
Der kan være en fysisk pris for gennem mange år at overhøre sine egne signaler, undertrykke sine følelser og leve med en stressreaktion, der bliver aktiveret igen og igen.
Det kan være, at du konstant er træt. At du har angst. At du bliver vred eller passiv-aggressiv. At du mister fornemmelsen for dine egne behov. At du bliver depressiv. At du føler dig ensom og har svært ved relationer. Eller at du får en overbelastningsreaktion.
Det er dét, der gør people pleasing til mere end bare en frustrerende og drænende vane.
Hvis du igen og igen tilsidesætter dig selv, er det dig, der kommer til at bære belastningen.
Hvordan stopper man med people pleasing?
Først og fremmest:
Du skal ikke blive ligeglad med andre mennesker.
Målet er ikke at gå fra:
Hvad har alle andre brug for?
til:
Jeg er ligeglad med alle andre.
Det ville bare være den modsatte yderlighed.
Målet er, at du også kommer med i regnestykket.
1. Opdag dit automatiske ja
Start med at lægge mærke til de øjeblikke, hvor du tilpasser dig, før du overhovedet har tænkt over det.
- Hvornår siger du ja med det samme?
- Hvornår siger du “det er lige meget”, selvom det ikke er?
- Hvornår får du lyst til at gøre noget godt igen, bare fordi et andet menneske bliver skuffet?
Du kan ikke ændre et mønster, du ikke opdager.
2. Vent med at svare
Hvis du er vant til automatisk at sige ja, så køb dig selv lidt tid.
Sig:
- “Jeg skal lige tænke over det.”
- “Jeg tjekker lige min kalender.”
- “Jeg vender tilbage senere.”
Du behøver ikke vide med det samme, hvad du vil.
Pausen giver dig bare mulighed for at finde ud af det, før du begynder at regne på alle andres behov.
3. Spørg dig selv: Hvad ville jeg vælge, hvis ingen blev skuffede?
Det spørgsmål kan være ret afslørende.
Forestil dig, at du med sikkerhed vidste, at din far ikke blev ked af det. Din veninde ikke blev sur. Din partner ikke tog det personligt.
Hvad ville du så vælge?
Det betyder ikke, at du altid skal gøre det.
Nogle gange vælger vi bevidst at tilsidesætte vores egne ønsker for et menneske, vi holder af.
Men der er stor forskel på at vælge et kompromis og på automatisk at tilpasse sig, fordi man er bange for reaktionen.
4. Øv dig i de små ting
Du behøver ikke begynde med den konflikt, du har undgået med din mor de sidste 15 år.
Start mindre.
Sig, hvilken restaurant du helst vil spise på.
Sig, at du ikke har lyst til kaffe, hvis du ikke har lyst til kaffe.
Lad være med automatisk at sige “det er lige meget”, når nogen spørger, hvad du foretrækker.
Det kan lyde småt.
Men hvis du er vant til hele tiden at orientere dig efter andre, er det faktisk træning i noget ret vigtigt:
At tage dig selv alvorligt.
5. Lad andre reagere
Og så kommer den svære.
For du kan gøre alt “rigtigt” og stadig opleve, at nogen ikke bryder sig om det.
Du siger nej.
Din mor bliver skuffet.
Din veninde synes, du er besværlig.
Din partner er uenig.
Det betyder ikke, at du skal være kold over for deres reaktion. Du kan sagtens lytte og have forståelse for den.
Men du behøver ikke fikse den.
Det er en vigtig del af at komme ud af people pleasing.
At opdage, at et andet menneske godt kan være utilfreds med dig, uden at du behøver ændre dig for at få ubehaget til at forsvinde.
Du skal ikke holde op med at være omsorgsfuld
Måske er du omsorgsfuld.
Måske elsker du at hjælpe.
Måske betyder det virkelig meget for dig at være der for mennesker, du holder af.
Behold det.
Det er ikke din omsorg, der er problemet.
Problemet opstår, når du ikke længere kan mærke forskel på:
Jeg vil gerne gøre det her for dig.
og:
Jeg er nødt til at gøre det her, så du stadig er glad for mig.
Det er dér, people pleasing koster.
For målet er ikke, at du skal tage mindre hensyn til andre.
Målet er, at du ikke længere behøver tilsidesætte dig selv for at bevare relationen til dem.
Du må gerne være hjælpsom.
Du må gerne være omsorgsfuld.
Du må gerne være hende, andre kan regne med.
Men du skal også kunne regne med dig selv.
Er du træt af at sige ja, når du egentlig mener nej?
Jeg har samlet 25 konkrete sætninger, du kan bruge, når du skal sige fra og sætte en grænse.
